top of page
IMG_20230719_170423.jpg
IMG_20220811_184518.jpg
IMG_20230511_061635.jpg

Om mig!

Jeg hedder Marianne Berg Hougesen og er 40 år.

Jeg bor sammen med min mand Rasmus 41 år og vores 3 piger, Asta 12 år, Selma 9 år og Tilde 6 år.

Jeg har i mange år arbejdet med børn. Det hele startede i 2005 da jeg startede op som privat dagplejer i Serritslev sammen med min mor, her passede vi tilsammen 10 børn. 

5 år blev det til, hvorefter jeg selv ville til at stifte familie. 

Efter min første barsel, blev jeg brugt som vikar og pædagogmedhjælper i børnehaverne, Børnehusene i Vrå og det gl. mejeri i Vittrup.

Det arbejdede jeg med, til jeg blev gravid med vores anden datter og nu har jeg siden 15 feb. 2015 arbejdet som privat pasningsordning i Vrå og har i mellemtiden fået min tredje datter Tilde.

Indretningen !

Vi bor i et hyggeligt 1 ½ plans røgfrit hus, hvor hele under etagen er indrettet til pasningsordningen.

Her er stor baggang med gadarobe og pusleplads, stor stue, køkken med spiseplads og et pænt stort legeværelse.

Vi har en stor indhegnet have som er opdelt i 3 store rum.

Legepladsen hvor der er gyngestativ med klatrevæg og hule, legehus, sandkasse, stor terrasse, indhegnet hyggelig lille havedam m. koi karper og hønsegård.

Mellem haven hvor der er dejlig stor græsplæne med træ til ophængning at forskellige gynger, blomsterbed med forskellige smukke blomster, som man kan dufte til og plukke. Her finder vi også vores dejlige hønsegård, som vi har meget fornøjelse af.

Her er der også udgang til indkørselen, hvor et lille areal af fliserne er indhegnet til brug af f.eks. kørsel med trehjulede cykel og scooter.  

Urtehaven hvor vi har 5 højbede, 4 til dyrkning af forskellige grøntsager og 1 med blåbær buske og tyttebær. derud over er der her også solbærbuske, stikkelbærbuske og vores drivhus.

Hele haven vil blive benyttet af børnene og om sommeren vil vi nyde godt af at frugt og grøn som vi har i haven. 

Vejen vi bor på er godt belæggende, da der er kort afstand til bus-og tog stationen, hurtigt at komme ind og ud af byen, tæt på børnehaver ( hvis man har større søskende) og der bliver tit ryddet sne om vinteren.

Kæledyr.

Vi har en dejlig Cocker spanieler, som hedder Carlo .

Så har vi katten Perle.

Udenfor har vi hønse gård med  8 høns.

I den indhegnede havedam har vi 2 store koi karper + det øvrige dyreliv som høre til ved vandhuller og haver.

Hvorfor vælge mig?

1. Jeg har valgt at åbne privat pasningsordning, fordi jeg elsker arbejdet med børn og deres forældre.

 

2. Jeg kan give børnene tryghed, nærvær , plads til at leg og til at nyde deres barndom.

 

3. De kan komme i kontakt med dyr hvis de ønsker det. Og lære at omgåes dem.

 

4. Børnene vil hver dag kunne komme ud, i enten haven til forskellig leg eller på gåture hvor vi kan udforske naturen og nabolaget.

 

5. Jeg er meget fleksibel i åbningstiderne, det skal ikke være en hindring for at kunne vælge mig.

 

6. Jeg er for det meste altid glad, smilende, snaksaglig, lyttende og munter.

 

7. Her vil altid være hjerterum til jer og jeres børn.

 

8. Her er hjemmebagt brød og hjemmeavlet frugt og grøntsager fra haven.

 

9. Jeg står for indkøb af bleer, det er med i prisen.

 

10. Jeg kan tage imod kritik og gode råd, det er kun med til at styrke mig.

 

11. Hvis ikke i er glade, er børnene ikke glade og så er jeg ikke glad. Så når i har valgt mig, viser i mig at i stoler på mig og er glade for at i har valgt, den bedste pasning for jeres barn og det er min motivation.

bottom of page